Udstillinger

En Fotografisk Brokade

 

er et projekt, jeg arbejder på sammen med min gode ven og fotomakker, PH Bergmann. Det tager udgangspunkt i landets mange broer, som vi finder utrolig fascinerende.

 

Vores første udstilling sammen blev i Farum Kulturhus i efteråret 2018, og i skrivende stund hænger den i Møns Bank i Vordingborg, hvor den formentlig bliver, indtil den skal til Formidlingshuset Marinestationen på Gedser Odde den sidste uge i maj 2019.

Og fra Gedser – naturligvis til Skagen, hvor vi har lejet Det hvide Fyr i uge 31, 2019. 

 

I forbindelse med udstillingen i Farum havde vi besøg af journalist og pressefotograf Morten Dam fra Specialpressen, og da vi havde set hans anmeldelse med overskriften ”En fotografisk Brokade”, var projektets navn pludselig klar, og da Morten samtidig skriver godt, og kemien imellem os fungerer rigtigt godt, så blev vi tre i det, der nu også er blevet til en Forening med samme navn.

 

Vi barsler i årets løb med en bog, hvormed vi vil formidle kendskabet til de spændende og for nogen ukendte vinkler på omkring 80 af Danmarks over 13.000 broer samt vise, at broer er andet og mere end praktiske forbindelser.

 

En af de smukke omtaler, vi har fået, kan ses HER

 

Inspirationsbilleder af vores broer kan findes HER